Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner

Denne artikel har til formål at give et meget kort overblik over præsidentkandidaterne i Taiwans valg d. 13. januar 2024. Vi har dækket dem alle, William Lai, Hou You-yi og Ko Wen-je.

Ko Wen-je

Ko Wen-je er præsidentkandidat for Taiwan’s People Party (TPP). Han er tidligere kirurg med en undervisningsstilling på National Taiwan University College of Medicine. Ko Wen-je trådte frem på den politiske scene i Taiwan gennem sin politiske debat online og støtte til solsikkebevægelsen i 2014.

Photo “柯文哲” by Jameson Wu, licensed under CC BY-NC-ND 2.0 Deed. Original work can be found here… This photo is used under the terms of the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic License. It can only be used for non-commercial purposes.

Hans politiske rejse begyndte med hans valg som borgmester i Taipei i 2014, hvor DPP ikke stillede op med en kandidat og han fik stor støtte fra de unge vælgere. Efter 4 år opnåede han genvalgt i 2018.

Politisk holdning

Gennem årene er Ko Wen-je politiske farve skiftet fra at blive betragtet som grøn i 2014 og dermed på DPP’s side til mindst lyse blå i 2023, der ses af i hans dialoger med KMT præsidentkandidat Hou You-yi i 2023.

Han har ikke nogen international politisk erfaring og fokuserer på indenrigsudfordringer, herunder boligpriser, lønninger og uddannelse, hvilket resonerer med specielt de unge og dele af de veluddannede.

Han ønsker, at forsvarsbudgettet stiger til 3% og har en nuanceret tilgang til Kina, hvor han lægger vægt på kommunikation og afskrækkelse, men forbliver uklar om specifikke politikker.

Ko Wen-je er kendt for sine uforudsigelige udtalelser med holdninger der kan ændre sig væsentligt over korte perioder.

Hou You-yi

Hou You-yi er præsidentkandidat for nationalistpartiet KMT. Han er en kendt politibetjent og tidligere direktør for det centrale politiuniversitet. Hou you-yi’s politiske karriere startede med, at han blev viceborgmester i New Taipei City i 2010. Senere blev han valgt som borgmester i 2018 netop i New Taipei City. Han taler flydende taiwansk og mandarin.

Photo “Hou Yu-ih” by Jameson Wu, licensed under CC BY-NC-ND 2.0 Deed. Original work can be found here… This photo is used under the terms of the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic License. It can only be used for non-commercial purposes.

Han har ikke en stor erfaring når det gælder international politik, og er ikke kendt som en karismatisk person. Til gengæld er han populær blandt vælgerne og vellidt tværs af partilinjer.

Politisk holdning

Når det gælder Kina, støtter Hou You-yi den såkaldte 1992-konsensus. Den siger, at der er ét Kina, men der er forskellig forståelse af, hvad dette ét Kina er for en størrelse. Dermed søger han tilbage til det som virkede i forhold til Kina under KMT’s tidligere regeringsperiode fra 2008 – 2016.

Vi kan forvente en større opmærksomhed på Kina med ham som præsident med fokus på handel, uddannelse og turisme. Han har dog været tilbageholden med at støtte 1992-konsensussen.

Han har kritiseret forlængelsen af værnepligten til 12 måneder og argumenterer for en tilbagevenden til den tidligere 4-måneders varighed. Hou You-yi mener også, at det ikke er nødvendigt at styrke forsvaret.

William Lai

Baggrund og erfaring

William Lai, præsidentkandidaten fra Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) i Taiwan, kommer med en længere politisk karriere præget af en række forskellige roller. Udover at have været premierminister fra 2017 til 2019 har han også beklædt posten som borgmester i Tainan og har været valgt til Taiwans parlament i 11 år og blevet valgt tre gange. Han er uddannet læge.

Photo “William La” by Jameson Wu, licensed under CC BY-NC-ND 2.0 Deed. Original work can be found here… This photo is used under the terms of the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic License. It can only be used for non-commercial purposes.

Trods en begrænset erfaring inden for udenrigsanliggender har William Lai haft flere besøg i USA og omfattende erfaring med Japan.

Han er ikke kendt som karismatisk men til gengæld kendt i Taiwan som “Mr. Clean” og dermed anset som en person med høj integritet.

Politisk holdning

Alt tyder på, at William Lai vil følge i Tsai Ing-wens fodspor i håndteringen af forholdet til Kina. På trods af at være blevet kaldt en uafhængighedskæmper er han mere nuanceret. I 2014 rejste han til Kina og argumenterede for en “pro-Kina, elsk Taiwan” holdning og understregede en pragmatisk tilgang over for strenge ideologiske linjer.

Han er medlem af New Tide Fraction i DPP, der betragtes som center-venstre og mere socialdemokratisk, men det har ikke været det som William Lai fremhæver mest i sin kampagne.