Only available in Danish.
I Arthur Chengs svar 12. juli til min kronik om handelsaftalen mellem Taiwan og Kina påstår han, at opbakningen til aftalen er større end, hvad jeg angiver, og at der ikke er usikkerhed om Taiwans suverænitet. Det er ikke korrekt.
Af Michael Danielsen, Formand af Taiwan Corner
Publisheret i Jyllands Posten d. 17. juli 2010.
I Arthur Chengs svar 12. juli til min kronik om handelsaftalen mellem Taiwan og Kina påstår han, at opbakningen til aftalen er større end, hvad jeg angiver, og at der ikke er usikkerhed om Taiwans suverænitet. Det er ikke korrekt.
Et flertal i Taiwan ønsker ganske rigtigt en handelsaftale med Kina ligesom oppositionspartiet DPP, og årsagen er, som Cheng refererer, at 58,9 procent ser økonomiske fordele i en aftale. Det nævner jeg også i min kronik, men det ændrer ikke ved modstanden mod regeringens helt konkrete aftale, som jeg også refererer til. Hvis aftalen er så populær, kan det undre, at en folkeafstemning er blevet stoppet af regeringspartiet.
Det er symptomatisk, at Cheng ikke tilbageviser det helt afgørende argument om, at aftalen skader Taiwans suverænitet. Det er korrekt, at ‘88 procent’ støtter et uændret forhold til Kina, men undersøgelsen har intet at gøre med suverænitetsspørgsmålet i aftalen. Herudover er Chengs argument, at suveræniteten er sikret, fordi præsident Ma har sagt det; et rent autoritetsargument.
Historisk fejltagelse
Lad mig slå fast, at aftalen ikke er underskrevet af to regeringer, men af to ngo’er uden deltagelse af regeringsrepræsentanter, hvilket efterlader et demokratisk underskud. Den blev heller ikke underskrevet af medlemmer af verdenshandelsorganisationen WTO, der netop skelner mellem Taiwan og Kina og kunne værne om Taiwans internationale selvstændige handelsstatus. Hvis aftalen fandt sted i WTO-regi, ville megen modstand imod aftalen forsvinde, da Taiwans suverænitet ikke ville kunne drages i tvivl.
Taiwans nuværende regering ser anderledes på sagen, da dens suverænitet hviler på Republikken Kinas (Taiwans officielle navn) forældede forfatning, der består af Kina og Taiwan. Taiwans officielle Mainland Affairs Council udtalte i januar, at handelsaftalen er som mellem to ‘regioner’ i Republikken Kina, hvilket ironisk nok harmonerer med Kinas suverænitetskrav over Taiwan i et kinesisk rige.
Aftalens grundlag underminerer derfor suveræniteten for de 72 procent, som ville vælge uafhængighed (undersøgelse af professor Emerson Niou), og de mere end 80 procent som ifølge Mainland Affairs Council afviser enhver form for Hong Kong-løsning. Taiwans Præsident Ma har da også en historisk lav popularitet, og der er sat spørgsmålstegn ved, om han kan genvælges 2012.
Frem for at samle taiwanerne vælger regeringen at øge spændingerne i Taiwan. Det kan vise sig at blive en historisk fejltagelse.
