Af Michael Danielsen
Taiwan står over for et historisk øjeblik og en mulig drejning i landets fremtid. Lørdag d. 13. januar 2024 vil vælgerne træffe et valg, der ikke kun vil forme Taiwans indenrigspolitik, men også landets globale position. Derfor er valget ikke kun et valg mellem præsidentkandidater men også om fundamentalt forskellige retninger for fremtiden
Taiwans globale position og valgets indflydelse
Under Taiwan nuværende præsident Tsai Ing-wen har Taiwan søgt en stærkere international tilstedeværelse og optrådt stabilt i forhold til Kina. Vestens kritiske syn på Kina har givet Taiwan mulighed for at styrke de internationale relationer. Et politisk skifte kan imidlertid ændre dette forhold, hvor Vestens sympati og støtte kan aftage, hvis Taiwan vælger en kurs tættere på Kina.
Præsidentkandidaternes retninger
Hou You-yi fra KMT repræsenterer en tilnærmelse til Kina og som helt givet vil føre Taiwan væk fra den kurs, som Tsai Ing-wen har sat. Modsat forventes William Lai fra DPP at fortsætte den nuværende politik, der fokuserer på stabilitet i forholdet til Kina og stærkere bånd med USA og asiatiske allierede. Retningen fra Ko Wen-je fra TPP er derimod mere uklar. Han taler om pragmatisme og beskyttelse af Taiwan.
Kinas rolle
Kinas strategi synes at favorisere en politik, der skal gøre Taiwan mere økonomisk afhængig af Kina i det lange løb, hvilket forklarer Kinas præference for enten KMT eller TPP. Kinas militære og økonomiske pres på Taiwan vil sandsynligvis fortsætte, uanset valgresultatet, men dets reaktioner vil variere afhængigt af den valgte kandidat. Hvis William Lai vinder, vil både det militære og økonomiske pres fortsætte fra Kinas side. En sejr for KMT betyder ikke, at Kina ikke vil presse Taiwan, men snarere at presset bliver på at indgå tættere handelsaftaler. Det er min forventning, at noget lignende vil ske, hvis TPP skulle gå hen og vinde.
Økonomiske perspektiver og industrielle reformer
Kinas strategi bør også ses i sammenhæng med Taiwans økonomiske udvikling. Taiwan har en avancerede industri, men samlet set står Taiwan foran problemer på den lange bane med en stærk omkostningsfokuseret industri med mange underleverandører, der presser lønningerne nedad. Derfor er befolkningen utilfreds. DPP’s fokus er på industrielle reformer mod en endnu stærkere videnøkonomi og mere industri højere oppe i værdikæden. Modsat er der de andre kandidater, der læner sig mere mod traditionel handel med Kina, der ikke hjælper på lønninger og heller ikke styrker Taiwans vidensøkonomi.
Fremtiden
Valget i Taiwan er således også en afstemning om landets fremtidige kurs. Vil Taiwan fortsætte sin stræben efter en stærkere global tilstedeværelse eller vende sig mod en øget integration med Kina? Valget vil ikke kun påvirke Taiwans indenrigspolitik, men også dets internationale relationer og økonomiske fremtid.
