Only available in Danish.
Selvom Kina har proklameret harmonisk udvikling, ser virkeligheden anderledes ud for rigets naboer. Kinas adfærd i det sydkinesiske hav og over for Japan har fået flere asiatiske lande til at søge ly hos USA. Kinas spil med militære muskler har derfor givet USA en ny strategisk mulighed for at styrke de demokratiske kræfter i Asien og vinde nye venner.
Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner.
Publisheret i Politiken d. 07. nov. 2010.
Selvom Kina har proklameret harmonisk udvikling, ser virkeligheden anderledes ud for rigets naboer. Kinas adfærd i det sydkinesiske hav og over for Japan har fået flere asiatiske lande til at søge ly hos USA. Kinas spil med militære muskler har derfor givet USA en ny strategisk mulighed for at styrke de demokratiske kræfter i Asien og vinde nye venner.
Det er derfor paradoksalt, at EU svigter som international leder ved at omfavne Kinas censur. To dage før Liu Xiaobo modtog Nobels fredspris, indskrænkede EU sin pressefrihed i et pinligt optrin, hvor to kinakritiske medier The Epoch Times og New Tang Dynasty Television blev nægtet adgang til pressemødet mellem EU og Kina. Indgrebet ligner mest af alt en i hvad der ligner en aftale med Kina. Først da andre medier gik ind i sagen, fik de adgang, men så blev pressemødet aflyst.
Er det en tilfældighed? Næppe. I stedet for at sætte grænser over for Kina, lader EU Kina sætte dagsordenen for pressefriheden. EU fremstår som en holdningsløs international institution, der pinligt sælger ud af fundamentale grundværdier. Det er ikke vanskeligt at se en direkte forbindelse til Kinas indkøbstur i trængte sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland, hvor Kina også har lovet at købe statsobligationer.
Nu, hvor demokratierne er trængte, er det afgørende, at EU ligesom USA sætter en klar og kompromisløs demokratisk dagsorden.
Støt demokratierne
Demokratiske allierede i Asien og andre verdensdele er langt bedre alternativer for en bæredygtig fremtid end kinesisk censur. De autoritære kræfter, som spænder ben for den demokratiske verdensudvikling, skal imødegås med støtte til demokratier, så de kan vokse i samarbejde med EU og USA.
Men EU har desværre ikke altid modet til at yde den rette støtte. Taiwan er et mønstereksempel på et asiatisk demokrati, som EU ikke støtter af frygt for Kina, der mener at have ejendomsret over Taiwans 23 millioner indbyggere.
I stedet for at bøje hovedet bør EU vise internationalt lederskab og udnytte Taiwans selvstændige medlemskab af WTO til at indgå frihandelsaftaler med landet, ligesom EU har gjort med Sydkorea. Pointen er, at Kina skal holdes fast på indgåede internationale aftaler som dem i WTO.
Herudover bør EU’s regeringsledere mødes officielt med alle Taiwans ledere. Det vil skabe den åbne dialog, der forhindrer misforståelser, når meddelelser filtreres igennem flere diplomatiske led.
Kina er endnu ikke en ansvarlige nation, der styrker demokratierne og den internationale orden, men et udemokratisk land med stormagtsambitioner. Derfor skal EU stå stærkt på en demokratisk udvikling, for alternativet er en verden domineret af autoritære kræfter.
Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner
