Only available in Danish.
I dag underskrives en historisk handelsaftale mellem Kina og Taiwan. Officielt er målet at skabe en frihandelszone – reelt sigter aftalen imod at undergrave Taiwans suverænitet
Only in Danish
By Michael Danielsen, Chairman of Taiwan Corner.
Published in Danish newspapers, Information on Friday August 20. 2010.
I dag underskrives en historisk handelsaftale mellem Kina og Taiwan. Officielt er målet at skabe en frihandelszone – reelt sigter aftalen imod at undergrave Taiwans suverænitet
Taiwanerne sammenligner ofte sig selv med en frø, der bliver kogt langsomt over ilden, indtil Kina har overtaget deres østat helt og fyldt. I det lys ser mange taiwanere den nye og historiske handelsaftale mellem Taiwan og Kina, der underskrives i dag i Kina. På overfladen indgår Taiwan og Kina en helt almindelig handelsaftale, men Kina sigter mod at skaffe sig suverænitet over Taiwan, så derfor må ø-staten konstant være på vagt over for suverænitetsafgivelser. Netop suverænitetsspørgsmålet er årsagen til, at handelsaftalen har skabt ophedet debat i Taiwan. Dette illustrerer, hvordan aftalen kan få vidtrækkende konsekvenser for fred og forsoning mellem parterne og for Taiwans suverænitet, og hvordan den kan øge splittelsen internt i Taiwan.
Set udefra har der over de sidste par år hersket fred og forsoning mellem Taiwan og Kina. Parterne har åbnet for direkte flyforbindelser, kinesiske turister kommer til Taiwan og Kina foretager investeringer i Taiwan. Denne positive udvikling kulminerer nu med en historisk handelsaftale, der minder mest om frihandelsaftale, men som også indeholder en tættere økonomisk koordinering. Aftalen forventes også at være en redningsstrategi for Taiwan, som delvist skal ophæve Kinas eksklusion af Taiwan til fordel for en ny stor frihandelszone mellem Kina og ASEAN-landene ved at tillade frihandel med Kina. De fleste taiwanere er da også positive over for en eller anden handelsaftale med Kina, blot ønsker de ikke den konkrete aftale.
For så vidt skyldes modstanden og den ophedede debat i Taiwan da heller ikke så meget aftalen selv som dens grundlag, der er et-Kina-politikken. Derfor kritiserer det store oppositionsparti, DPP, den Kina-venlige præsident Ma for at skade Taiwans suverænitet. Han må også trækkes med historisk lave popularitetsmålinger, der sætter spørgsmålstegn ved, om han kan genvælges ved præsidentvalget i 2012.
Vil bevare suverænitet
Årsagen til taiwanernes modstand er, at det helt store flertal af taiwanerne betragter Taiwan som deres land. Over 80 procent af taiwanerne afviser Kinas tilbud om ‘et-land-to systemer’. Kina har siden 1982 tilbudt Taiwan denne løsning, som rummer udstrakt autonomi og bevarelse af eget deres demokrati og militær. Siden 1993 har 70-80 procent af taiwanerne dog sagt nej tak til enhver formulering af en sådan løsning.
Taiwanernes ønsker er krystalklare. De ønsker at bevare deres lands suverænitet. Kinas og Taiwans regeringer har andre og indbyrdes forskellige bevæggrunde, og dette er årsagen til, at aftalen ikke vil skabe fred og forsoning mellem Taiwan og Kina. Der kommer nemlig ingen langtidsholdbare løsninger, når Kinas og Taiwans regeringer er uenige, eller når de ikke er i overensstemmelse med ønskerne i Taiwans befolkning.
Kina ønsker suverænitet over Taiwan, og handelsaftalen bør ses som et led i Kinas strategi om at gøre Taiwan stadig mere afhængigt af Kina, indtil der kan findes en endelig løsning. Selve handelsaftalen betyder mindre end de forrige 12 aftaler, som allerede er indgået. Disse aftaler tillader Kina at investere på den taiwanske børs, i udvalgte industrier og bygningsprojekter. Dermed opnår Kina ikke kun økonomiske gevinster men også politisk indflydelse i Taiwan.
Taiwan ønsker at bryde Kinas blokering af frihandelsaftaler med andre lande. Kina vil højst sandsynligt også fremover forhindre Taiwan i at indgå frihandelsaftaler med lande, som Kina ikke selv har aftaler med. Dette udelukker frihandelsaftaler med EU og USA, hvilket ellers ville gavne Taiwan, da disse markeder er på samme udviklingsniveau som det selv. Konsulentbureauet Copenhagen Economics har tidligere påvist, at EU kan styrke Taiwans serviceindustri, og at EU kan få glæde af Taiwans højteknologi ved en frihandelsaftale som EU f.eks. indgår med Sydkorea og Singapore.
Accepterer et-Kina
Taiwans præsident og regering kommer fra Nationalistpartiet, som regerede Taiwan hårdt under diktaturet. Deres politiske mål er en forening med Kina, som de har ønsket, siden de flygtede til Taiwan efter borgerkrigen i Kina. De ser denne handelsaftale som et skridt i retning mod målet. Næste skridt er et fællesmarked over Taiwan-strædet, som senere skal udvides til et storkinesisk marked med Kina, Hong Kong, Macao og Taiwan.
Taiwans regering accepterer derfor ét-Kina grundlaget i handelsaftalen. Taiwans officielle Mainland Affairs Council udtalte i januar, at handelsaftalen er som mellem to ‘regioner’ i Republikken Kina (Taiwans officielle navn), hvilket ironisk nok harmonerer med Kinas suverænitetskrav over Taiwan i et kinesisk rige. Det er dog et andet Kina, som Taiwans præsident tænker på, nemlig Republikken Kina, der optræder i Taiwans forældede forfatning, og ikke Folkerepublikken Kina.
De to forskellige Kinaer er årsagen til, at Nationalistpartiet, og dermed Taiwans nuværende regering, ikke kan skabe varig fred med Kina. Taiwans præsident Ma anser seriøst sig selv som præsident for både Kina og Taiwan. Nationalistpartiets egen tænketank, National Policy Foundation, opfatter Taiwans regering som repræsentant for hele Kina.
Kina har heller ikke modtaget dette budskab med åbne arme og tilbud om yderligere international anerkendelse. Kina insisterer fortsat på vetoret over Taiwans deltagelse i verdenssundhedsorganisationen, refererer til Taiwan som en provins, og ved klimakonferencen i København blev Taiwan registreret som en del af Kina. Kina fortsætter også med at opstille missiler rettet mod Taiwan.
Oppositionspartierne og specielt DPP har forstået at stille store spørgsmålstegn ved aftalen. Udover suverænitetsspørgsmålet har de kritiseret aftalen for at tillade import af billige varer, der skader den lokale industri, øger arbejdsløsheden og uligheden. Oppositionen får også medvind af, at aftalen fortsat ikke er offentliggjort, og at der har været en udpræget mangel på demokratisk inddragelse af parlamentet. Hårdt presset gik regeringen med til en tv-debat. DPP’s vinkel synes at trænge igennem, for ca. 50 procent af befolkningen ønsker ikke, at aftalen underskrives, 67 procent aner ikke, hvad den drejer sig om, og kun 3,9 procent tror på, at aftalen gavner almindelige borgere. DPP og et andet oppositionspartiet ønsker en folkeafstemning. Det støtter hele 64 procent af taiwanerne, men regeringspartiet afviser ideen.
Tynde argumenter
Presset mod taiwanerne kommer således fra flere fronter, men taiwanerne deler hverken Kinas eller Nationalistpartiets visioner om et fælles kinesiske rige: 72 procent af taiwanerne ville vælge uafhængighed, såfremt de blev stillet over for et frit og tvangfrit valg. Taiwanerne føler sig også mere som taiwanere. I december 2009 betragtede over 50 procent sig som taiwanere, og det tal har været stigende siden 1992, da kun 17,3 procent opfattede sig som taiwanere, hvorimod den kinesiske identitet er faldet til under fem procent i december 2009 fra 26,2 procent i 1992. Imidlertid har en stor gruppe af befolkningen opfattet sig som både som taiwanere og kinesere igennem årene, nemlig 40 procent, et tal, som har ligget stabilt igennem hele perioden.
Historisk er argumenterne for, at Taiwan er en del af Kina, særdeles tynde. Tawian har kun været en kinesisk provins fra 1885-1895 og var tidligere i høj grad styret af taiwanske godsejere. At Kina ikke anså Taiwan som en del af Kina, kom til udtryk mod slutningen af 1800-tallet, da Kina afviste at have jurisdiktion over Taiwan.
Taiwans politiske elite er delt om Taiwans fremtid, og det skaber store spændinger i ø-staten. Nationalistpartiet ønsker forening med Kina, og oppositionspartiet DPP arbejder for uafhængighed til Taiwan. Befolkningen er mere enige med hinanden. Undersøgelser i Taiwan viser, at befolkningen konvergerer mod, at Taiwan er deres land også blandt de familier, som flygtede til Taiwan efter borgerkrigen i Kina.
En varig fred og forsoning kommer ved at lytte til taiwanernes ønsker ved folkeafstemning om uafhængighed. Den kommer ikke ved at støtte illusoriske visioner om en fremtid, der nærmere synes at tage sigte mod at undertrykke taiwanerne for at vinde et endeligt opgør i den efterhånden historisk fjerne borgerkrig mellem Kinas kommunistparti og nationalistparti – en fortid, der efterhånden ikke har meget med det moderne Taiwan at gøre.
Michael Danielsen er formand for foreningen Taiwan Corner
