Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner
Bogen ’Kampen om Taiwan’ af Jonas-Parello-Plesner udgivet på Gyldendal er yderst læsevenlig og giver en helt nødvendig indføring for alle i Danmark i de problemer, som Taiwan står over for. Det gælder i særdeleshed Kina og forståelsen af Taiwans betydning for Danmark og resten af verden både økonomisk og værdimæssigt. Når det så er sagt, er der flere steder i bogen brug for yderligere nuancer, når det gælder historiske og nutidige forhold. Det er en skam, for bogen er ellers fornøjelig læsning. Lad mig komme med nogle nedslag.
Kina trænger igennem overalt i bogen i en grad der gør, at taiwanerne glemmes. Der er meget lidt fokus på taiwanske samfund og taiwanerne selv, når det altså ikke omhandler aspekter, der vedrører Kina. Det er til trods for at kampen om Taiwan i den grad også handler om udviklingen internt i Taiwan, men det kan måske blive en anden bog. Fokus på Kina er f.eks. indtrykket i kapitlet om, hvorvidt Taiwans demokrati kan smitte af på Kina. Her nævnes kinesere, der bor i Taiwan, og kapitlet afsluttes kort med roser til Taiwans demokrati med, at han ser det som ”et trumfkort i Taiwans kamp med Kina, at Taiwan fremviser, at folk med kinesisk afstamning – som alle andre mennesker kloden rundt – trives fint i et frit samfund”.
Konflikten med Kina
Bogen starter flot ud med en god og særdeles vigtig indføring i konflikten omkring Taiwan, ét-Kina politikken i USA og i Danmark, og Jonas Parello-Plesner forstår, i modsætning til mange andre, at adskille Kinas ét Kina-politik (eller princip) med Vestens politikker
Taiwans historie
Taiwans historie suser bogen hurtigt over, men vi får alligevel væsentlige detaljer med, men der mangler desværre nuancer. Bogen påstår uden kildeangivelse, at i forbindelse med Anden Verdenskrig, og som ”led i fredsforhandlingerne blev Taiwan overdraget til Republikken Kina”. Taiwan er aldrig blevet overdraget til Republikken Kina (Taiwan). Ved fredstraktaten i 1951 i San Francisco afgav Japan ikke Taiwan til nogen part, hvilket er status den dag i dag. Samtalerne ved Cairo og Potsdam blev aldrig formelt implementeret. Dette er afgørende vigtigt, for som Jonas Parello-Plesner skriver, så bruges disse argumenter af Kinas fortalere i dag.
Nuancer handler nogle gange også om præcision. Bogen skriver, at Taiwan blev ”indlemmet i Ching-kejserdømmet” og at Taiwan var i en ”kortere periode en provins i Kina”. Der nævnes godt nok, at indlemmelsen og perioden er omdiskuteret, men hvorfor ikke skrive som mange andre, at Taiwan blev en koloni under Ching-kejserdømmet og en provins fra 1887 til 1895.
Politik i Taiwan
Taiwans præsident Tsai Ing-Wen er Taiwans første kvindelig præsident, og hun har vundet to store valgsejre. Bogen kommer med en karakteristik af DPP og Tsai Ing-Wen, der er svær at forstå pointen med. Jonas Parello-Plesner skriver, at hun indtager ”en mere krigerisk rolle” efter de militære trusler fra Kina. Herudover sammenligner han uden større nuancer hendes regeringsparti (DPP) og det store oppositionsparti KMT (Nationalistpartiet) med hensyn til politikken over for Kina. Han skriver: ”DPP-regeringens svar på Kinas aggression er at afskrække Kina ved at opruste og satse mere på støtte til militært udstyr fra USA, mens KMT vender sagen på hovedet. Oprustning – uden dialog – er vejen til krig”. Det er en stor mundfuld lige at tage ind for den uindviede.
De fleste analytikere vil modsat bogen påpege at præsident Tsai Ing-Wen ønsker dialog med Kina og har været vedvarende pragmatisk over for Kina, men dialogen skal ske på lige vilkår. Politisk kan hun naturligvis ikke, i modsætning til KMT, gå i dialog på en betingelse om accept af ét-Kina-politikken.
En kommentar til det krigeriske er, at forsvaret har haft et dårligt ry blandt taiwanerne og derfor har der været brug for at ændre indtrykket i befolkningen for at kunne øge bevillingerne som blandt andet gør, at præsidenten optræder mere sammen med militæret blandt andre tiltag [1]. Taiwans forsvar har lidt under nedskæringer siden 90’erne, og bevillingerne er kommet under 2% af BNP [Reference: SIPRI], og det gør, at ekstrabevillinger er nødvendige (ligesom i Danmark).
Taiwans økonomi og handel med Kina
Kapitlet om Taiwans samhandel med Kina efterlader det indtryk, at Taiwan er mere afhængig af Kina, end virkeligheden tilskriver. Det fremgår ikke, at Kina er stærkt afhængig af eksporten fra Taiwan til deres egen industri, og det gælder ikke kun computerchips. Naturligvis er Taiwan afhængig af Kina, når 40% af eksporten går til Kina, og Taiwan vil blive ramt, hvis Kinas eksport går ned, men det bliver ikke præciseret, om det er dette, som menes.
Afhængigheden af Kina får lige et ekstra skud, når det helt korrekt nævnes, at Kina har lagt sanktioner på Taiwans eksport. Men det nævnes desværre ikke, at disse varer, kun udgør 2% af Taiwans samlede eksport til Kina.
Samtidig har Taiwan selv reduceret investeringerne i Kina fra 15 milliarder US$ i 2010 til 5-6 milliarder US$ i 2022, hvilket kan skyldes politiske risici og risikospredning, men hvor de øgede omkostninger i Kina nok er hovedårsagen.
En række studerende besatte Taiwans parlament i 2014 som en reaktion på den såkaldte service-aftale som var forhandlet mellem Kina og Taiwan. Begivenheden er kendt som solsikkebevægelsen og er en markant politisk begivenhed i Taiwan efter mange år med flere handelsaftaler mellem Taiwan og Kina fra 2008 til 2014. Det som ikke kommer frem i bogen er, at denne aftale ville have tilladt kinesere at arbejde i Taiwans serviceindustri i Taiwan. Dette var grænsen for, hvad taiwanerne ville acceptere og protesterne var bredt accepterede i Taiwan. Bogen beskriver blot dette som ”endnu en økonomisk aftale med Kina om øget åbning af økonomierne i blandt andet bank-, sundheds- og filmindustrien”. Det er ikke fyldestgørende.
Forsvar, chipproduktion og digital modstand
Kapitlerne om forsvar, computerchips og Taiwans indsats mod desinformation giver et rigtig godt indblik.
Afsluttende
I det sidste kapitel giver Jonas Parello-Plesner et flot overblik over scenarier for en kinesiske invasion, blokade eller økonomisk pression fra Kina og beskriver, at vi i Europa skal forstå konsekvenserne ved ikke at forsvare vores værdier.
Bare til slut så var det ikke præsident Tsai Ing-wen, der muliggjorde homoseksuelle ægteskaber i Taiwan. Det var Taiwans Højesteret.
Køb bogen og få dig et læseværdigt overblik over Taiwans situation, der kan inspirere til yderligere fordybelse i Taiwans spændende historie og nuværende situation.
Referencer:
[1] TAIWAN IN THE ERA OF TSAI ING-WEN – CHANGES AND CHALLENGES – Ruthledge Research on Taiwan Series, 2021
