Taiwans ‘Republikken Kina-dillama’ – et land der ikke findes mere

    Publiceret: 2011-05-01 (台灣) 出版

Taiwans ‘Republikken Kina-dillama’ – et land der ikke findes mere

Taiwan opfattes generelt som et højteknologisk land, som har skabt et demokratisk mirakel i løbet af 1990erne. Men på trods af denne bedrift er Taiwans officielle navn stadig ”Republikken Kina (ROC)”; et land der ophørte med at eksistere i 1949, da Folkerepublikken (PRC) blev dannet.

Af I-Chung Lai, Ph.D.

Taiwan opfattes generelt som et højteknologisk land, som har skabt et demokratisk mirakel i løbet af 1990erne. Men på trods af denne bedrift er Taiwans officielle navn stadig ”Republikken Kina (ROC)”; et land der ophørte med at eksistere i 1949, da Folkerepublikken (PRC) blev dannet.

Ønskede folk i Taiwan deres land repræsenteret af Republikken Kina? Nej, Republikken Kina blev påtvunget, da Chiang Kai-Shek flyttede sin stærke KMT-hær til Taiwan i 1949. Men ønsker taiwanerne i dag at ændre det officielle navn Republikken Kina, som omverdenen betragter som ikke-eksisterende, når det kommer til stykket? Ja, det gør de, men Folkerepublikken truer fortsat med at bruge magt, hvis Taiwan ændrer sit officielle navn. Derudover betragter omtrent alle verdens lande, såvel demokratiske som udemokratiske, en sådan navneændring som en unødvendig provokation og destabilisering, selv hvis ændringen sker igennem en konstitutionelt godkendt proces. Omverdenen beskylder ikke det land, som truer med at bruge magt, men i stedet beskyldes de politiske partier, som advokerer for en sådan ændring for at være en urostifter, der skal stoppes for enhver pris. Kan Taiwan leve med dette ufuldkomne navn nu og tålmodigt vente på en bedre fremtid? Det gør taiwanerne allerede, og med Kinas opstigning, og det vaklende engagement fra USAs side, ser det ikke ud til at tiden er på Taiwans side.

Chaing Kai-Sheks regime insistede på at bevare Republikken Kina

Efter den besejrede Chiang Kai-Shek rykkede sine militære tropper til Taiwan, var den internationale tendens at anderkende Maos Kina, Folkerepublikken Kina, som den eneste legitime regering for Kina.  Chiang insistedede på at vinde Folkerepublikkens repræsentantskab for Kina, og ignorerede således anbefalinger fra sine rådgivere om at indtage en ”to-Kina-politik”. Retrospektivt var årsagen til Chiangs så stædige fastholdelse af sit standpunkt, at hvis han indlod sig på en to-Kina-løsning, så kunne det tvinge Chiangs regime til at afholde et valg på øen. Et sådan valg kunne resultere i, at Chiangs legitimitet blev totalt udraderet. Resultatet af fastholdelsen af Republikken Kina og dets et-Kina-medbetydning er ikke alene et fortsat opgør mellem Taiwans KMT og Kinas Kommunistparti om  ejerskabet af Kina, men blev også et middel for KMT-regimet til at hindre demokratiske reformer.

Siden det internationale konsensus gradvis gik mod en et-Kina-opfattelse repræsenteret af Folkerepublikkens regering, anså taiwanerne Chiangs påstande for at være løsrevet fra virkeligheden, og de blev betragtet som årsagen til Taiwans internationale isolation.

Taiwan blev smidt på porten af FN i 1971, og i 1972 ændrede Japan sin officielle forbindelse fra Taiwan til Kina. Samtidig blev taiwanske atleter forment adgang til at deltage i OL i Montreal 1976 og tre år senere i 1979 anerkendte USA Folkerepublikken som den eneste repræsentative regering for Kina, hvilket var det hårdeste slag for Chiangs myte om Republikken Kina. Alle disse begivenheder fik mange mennesker, specielt demokratiaktivister, til at mene at den eneste mulige vej for Taiwan, var at flytte sig væk fra Chiangs myte og tilbage til det neutrale standpunkt ”et Kina, et Taiwan”. De mente, at det ville højne Taiwans chancer for at genskabe sin position i det internationale samfund.

Dermed ikke sagt at skiftet væk fra ”Republikken Kina som det eneste Kina” til ”et Kina, et Taiwan” eller ”to Kinaer” blev styrket i løbet af Taiwans demokratisering i 1990erne. Imens samfundets accept af en specifik Taiwan-identitet vandt udbredelse til at være den dominerende, steg også støtten til separat FN-repræsentation markant. Adskillige meningsmålinger viste, at over 80 procent af befolkningen støttede kampagnerne for FN-medlemskab.

Folkerepublikkens strategi: Igennem Republikken Kina kan det vinde Taiwan

Demokratiseringen får Taiwan til at søge nye veje for at undgå at havne i repræsentations-striden, om hvorvidt Republikken Kina eller Folkerepublikken Kina er det sande Kina, og imens holder Folkerepublikken striden i live ved at insistere på at Taiwan ikke må ændre sit officielle navn og at Taiwan skal fortsætte med at hævde at Taiwan er en del af Kina. Folkerepublikken tror, at så længe Taiwan fortsætte med at bruge betegnelsen ”Republikken Kina” som national titel og dermed implicerer, at Taiwan er en del af Kina, så vil Folkerepublikken kunne styrke sin sag og repræsentere Taiwan igennem den internationalt anerkendte et-Kina-konsensus, som stipulerer at den eneste repræsentant for Kina er Folkerepublikken. Eftersom det internationale samfund afviser Republikken Kina som repræsentant for Kina, kan de uden problemer inkludere Taiwan i et-Kina-boksen, så længe Taiwan beholder sin titel som Republikken Kina og indrømmer at det (Taiwan) er en del af Kina.

Folkerepublikken – den gamle ærkefjende igennem den Kolde Krig – ser nu ud til at være Republikken Kinas frelser. Da Taiwan besluttede sig til at undgå en konkurrence på diplomati, så er det imidlertid Folkerepublikken, der igennem sine militære trusler tvinger Taiwan til at fortsætte dette spil.

Ved at forkaste Republikken Kina vil status quo ændres

Af frygt for at ophidse Kina har mange vestlige demokratier kaldt Taiwans tidligere handlinger for destabiliserende og betragtet dem som unødvendige provokationer. Taiwan-strædets sikkerhedsgarant, USA, advarede gentagne gange Taiwan om ikke at ændre sit officielle navn Republikken Kina pga. mulige handlinger fra Folkerepublikkens side. Men selv USA mener, at Republikken Kina ikke repræsenterer Kina og ikke er et land. Følgelig beskyldte amerikanske embedsmænd taiwanerne for at rokke båden ved overhovedet at tænke på et officielt navnskifte, som end ikke USA ville anerkende. Visse vestlige sinologer har endda fremsat, at en ændring af Taiwans officielle navn er populistisk og må betragtes som uansvarligt. I deres optik kan et demokrati kun være ansvarligt, hvis det ikke afviger fra den vestlige et-kina-politik.

Hvis Taiwan holder sig til Republikken Kina-betegnelsen, så vil manglen på den internationale anerkendelse begynde at gå ud over Taiwan, der vil være fanget i en strid om Republikken Kina og Folkerepublikken Kina, en krig der blev tabt for 30 år siden. Hvis Taiwan beslutter sig for at ændre navnet fra Republikken Kina, vil det blive beskyldt for provokationer på tværs af Taiwan-strædet: Et ondt land som har i sinde at bruge amerikanske soldaters liv i kampen for et politisk eventyr. Hvis Taiwan fortsætter som i dag, vil det knap have nogen legitim sag om international deltagelse.

Taiwan presset fra to sider

Globaliseringen presser Taiwan yderligere for snart at tage en beslutning. Med andre ord er status quo uholdbar eftersom globaliseringen er baseret på internationalt samarbejde mellem nationalstater. Pga. problemet om Republikken Kina har Taiwan ikke noget effektivt repræsentantskab i de nye internationale samarbejder og er derfor nødt til at sætte sin lid til sine traditionelle allierede, hvilket imidlertid blot gør Taiwan endnu mere sårbar over for nogen form for ændringer i sin formelle anerkendelse. Østaten har ikke råd til at miste diplomatiske allierede, men samtidig vil en styrkelse af disse bilaterale alliancer blive betragtet som en diplomatisk offensiv eller forsøg på at udfordre Kina.

Men også Kinas opkomst udgør en alvorlig udfordring for Taiwans bestræbelser på støtte til international anerkendelse. Hvis Kina fortsætter sin opstigning som i dag, vil Taiwan miste spillerum, og tiden vil ikke være på taiwanernes side.

Konklusion

Taiwans Republikken Kina-dilemma handler ikke om, hvorvidt folk kan lide titlen eller ej ud fra deres personlige nationale identifikation. Det handler om Taiwans internationale overlevelse. En ændring af navnet vil ophidse Kina og også vesten vil tage stærkt afstand herfra. Samtidig er fastholdelse ikke blot en fortsættelse af Taiwans nuværende isolation, men bidrager også stærkt til Kinas mulighed for at proklamere ejerskab over Taiwan. Derudover er globaliseringen og Kinas opkomst skyld i, at status quo ikke kan fortsætte. Problemet er, at ingen ud over Beijing og Taiwans befolkning tilsyneladende så det komme.

I-Chung Lai er Ph.D. og adjunkt ved Mackay Medicine Colelge for Nursing and Management.

 

Trackbacks

  1. buying fifa 16 coins

    You ‘re so smart.

  2. eso gold store

    I mean it!

  3. cheap mut 16 coins xbox one

    The youre really talented .

  4. nba 2k16 mt coins

    Why don’t we give this a try?

  5. nba 2k16 mt siger:

    nba 2k16 mt

    You did it !

  6. u4fifa siger:

    u4fifa

    You fall for it every time.

  7. FIFA17 XBOX 360 180k coins

    I do not know what you are saying

  8. Cheap NBA 2K17 MT for Sale

    Why don’t we give this a try?

  9. upalbion albion online gold

    I will be there for you.

  10. cheap Final Fantasy XIV Gil

    Hold it!

  11. Click Here siger:

    Click Here

    You’re so smart.

  12. buy NHL 18 Coins

    To hell with that bitch!

  13. poe items siger:

    poe items

    To hell with that bitch!