Mødet på lørdag d. 7. november mellem Taiwans og Kinas præsidenter i Singapore er historisk. Blot det, at mødet finder sted er en historisk begivenhed efter mange års stridigheder. De to præsidenter kender udmærket utilfredsheden i Taiwan med tilnærmelserne til Kina. Mødet er derfor den sidste mulighed for, at de to præsidenter kan vise verden deres resultater og hver deres drøm om et fælles Kina. Ingen tvivl om, at de også forsøger at påvirke politikken fremadrettet. Der kommer nemlig ændringer i Taiwan over de kommende år. Taiwanerne er trætte af Kina.
Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner
Mødet på lørdag d. 7. november mellem Taiwans og Kinas præsidenter i Singapore er historisk. Blot det, at mødet finder sted er en historisk begivenhed efter mange års stridigheder. Det kan vise verdens andre brændpunkter, hvor langt Asien kan komme med samkvem og pragmatisme. Der er dog grænser for tilnærmelserne med Kina.
De to præsidenter kender udmærket den markante utilfredshed i Taiwan. Mødet er derfor den sidste mulighed for, at de to præsidenter kan vise verden deres resultater og hver deres drøm om et fælles Kina. Ingen tvivl om, at de også forsøger at påvirke politikken fremadrettet. Der kommer nemlig ændringer i Taiwan over de kommende år.
Meningsmålingerne i Taiwan viser et klar resultat. I januar kommer der en ny kvindelig præsident fra den uafhængighedssøgende parti, DPP. Mødet kan få den effekt, at en kommende regerings politik vil se mindre imponerende ud internationalt.
Mødet risikerer dog på den korte bane at forværre regeringspartiets KMTs problemer i Taiwan. De står til at tabe ikke kun præsidentvalget i januar men måske også flertallet i parlamentet.
Symbolsk afslutning på 7 års politik
Mødet afrunder 7 år med mere end 20 handelsaftaler, faste flyvninger mellem Taiwan og Kina og med millioner af kinesiske turister, der har besøgt Taiwan. Mødet vil sandsynligvis forsøge at cementere vigtigheden af den såkaldte 1992-konsensus om, at der er et Kina, men parterne er uenige om, hvad dette et Kina er for en størrelse. Denne konsensus har været omdrejningspunktet for aftalerne.
Resultaterne over de sidste 7 år er imponerende i betragtning af, at forholdet mellem Taiwan og Kina har været sprængfyldt, og at Kina fortsat har mere end 1500 missiller rettet mod Taiwan. Kina udelukker ikke brug af militær magt for at overtage Taiwan, som Kina betragter som en provins i Kina.
Taiwanernes grænse er overskredet for tilnærmelser til Kina
Lige som i Hong Kong er der dog grænser for, hvor langt tilnærmelserne med Kina kan gå. Tilnærmelserne til Kina har ikke givet de resultater som regeringspartiet KMT lovede i 2008 og i 2012. Økonomien og lønningerne er stagnerende, huspriserne er steget markant og specielt unge har svært ved finde arbejde og arbejdet er til en lav løn.
Taiwanerne har nu også bremset for yderligere tilnærmelser til Kina. Milepælen kom med den kontroversielle serviceaftale fra sommer 2013, der skulle åbne for serviceindustrien mellem Kina og Taiwan. Den gør det muligt for kinesere at åbne f.eks. frisørsaloner i Taiwan. Serviceaftalen er endnu ikke ratificeret.
Serviceaftalen medførte en 24 dages lang besættelse af Taiwans parlament i marts 2014 af unge studerende fra mange forskellige sociale bevægelser under den såkaldte Solsikkebevægelse. Flere tusinder af mennesker stod omkring parlamentet og 350.000 mennesker gik i demonstration. Taiwan Corner arrangerede en rejse med to af lederne fra solsikkebevægelsen til London and Bruxelles i efteråret 2014.
Der er herudover en stærk og bred utilfredshed med regeringens lukkethed om aftalerne med Kina. Utilfredsheden trænger ind regeringspartiet KMT da medlemmer er bange for ikke at blive genvalgt.
Der har været mange protester siden sidste valget i 2012 på grund af f.eks. fusioner på medieområdet, der kunne betyde stor kinesisk indflydelse i Taiwans medielandskab og på grund af ekspropriationer. I sommers protestede gynmasierelever over manipulation med historiebøger i skolerne, der ledte til en stormning af undervisningsministeriet. Det amerikanske Freedom House har nedjusteret Taiwans demokrati over de sidste 7 år.
Ny uafhængighedssøgende regering i januar – ingen nye spændinger med Kina
Oppositionspartiet DPP står til at vinde præsidentvalget i d. 16. januar. Det viser alle meningsmålinger. Mødet på lørdag ændrer ikke på det.
Der er også en god chance for, at DPP får flertallet i parlamentet for første gang eller, at partiet får flertal med et eller flere af de nye små partier med base i de sociale bevægelser fra Solsikkebevægelsen. Det kan være partiet New Power Party.
Under en DPP-regeringen vil pragmatismen fortsætte Der er i dag direkte samtaler mellem DPP og Kina. Der er heller ikke kommet stærke ytringer imod en DPP-regering ud over de klassiske retoriske udtalelser fra Kina. DPP har også ændret sig over de sidste 7 år og der kommer ikke samme ”problembarnsstemning” som nogle mente eksisterede under den tidligere DPP-regering fra 2000 til 2008.
Som nævnt kan mødet forværre problemerne for KMT da tilliden til Præsident Ma og hans parti KMT er lav. Partiet har fornylig udskiftet deres præsidentkandidat Hung med en ny præsidentkandidat Chu, der er formand for KMT. Hungs meget pro-kinesiske udtalelser bidrog til, at meningsmålingerne faldt ned på 12 %. Herudover er KMT i en intern strid.
Problemer for regeringspartiet KMT blev tydelig ved lokalvalgene i november sidste år, hvor KMT fik en enorm mavepuster. Ved valget tabte KMT hovedstaden til den uafhængige kandidat Ko, og oppositionen sidder nu på fem ud af seks store byer. Hvor KMT før havde magten i 14 byer er dette tal reduceret til kun seks.
Langt værre er det for KMT, at KMT risikerer at miste status som verdens rigeste parti, hvis et flertal vælger at fjerne de besiddelser, som partiet tog til sig ved overgangen til demokratiet, og som aldrig er blevet returneret til befolkningen.
Hvis et flertal fjerner KMT’s besiddelser, kan det blive et endeligt farvel til det historiske KMT, der tabte Kina og nu står til at tabe Taiwan. Vejen er dermed lagt til, at Taiwan over tid bliver et normalt land. Det er en fælles sejr for Kinas Kommunistparti og Taiwans befolkning.
