Only available in Danish.
Det ville klæde Danmark, USA og EU at vise international handlekraft og støtte Taiwans demokratis repræsentation i FN.
Af Michael Danielsen
Publiceret d. 31. august 2007
Det ville klæde Danmark, USA og EU at vise international handlekraft og støtte Taiwans demokratis repræsentation i FN.
TAIWAN er verdens forbudte land. Forbudet opretholdes af Kina ved international isolering af Taiwan og trusler om militære angreb. Og i vores eget demokratiske hjørne støtter Danmark og EU Kinas forbud ved en beskæmmende passiv optræden, der skyldes en svag udenrigspolitik baseret på økonomisk pragmatisme.
I år forsøger Taiwans demokrati på 23 millioner mennesker igen at blive internationalt accepteret ved at ansøge om medlemskab af FN. Et medlemskab, der støttes af mere end 70 pct. af Taiwans befolkning, og som tilbyder verden et stærkt demokrati, der opfylder FN’s idealer.
Men Kina blokerer for medlemskabet og truer med krig, hvis Taiwan holder folkeafstemning om FN-medlemskab – ifølge Kinas EU-ambassadør.
Kina truer med krig
Kina betragter Taiwan som en integreret del af Kina. Men historien bag Kinas ret til Taiwan er enkel. Kina har ikke mere ret til Taiwan end Holland og Japan.
Taiwan tilhører alene den taiwanske befolkning, der i generationer har opbygget en nybyggerkultur. Taiwan har kun været en kinesisk provins fra 1885 til 1895, og selv Mao var ikke interesseret i Taiwan. Den Kolde Krig ændrede dog Kinas holdning.
Taiwans tidligere diktator Chiang Kai-shek tabte den kinesiske borgerkrig mod Mao efter Anden Verdenskrig og flygtede til Taiwan. Efter et blodbad mod Taiwans befolkning indførte Chiang Kai-shek et autoritært styre og flyttede Republikken Kina til Taiwan. Republikken skulle være et alternativ til Folkerepublikken Kina og beholdt sædet i FN’s Sikkerhedsråd som repræsentant for hele Kina. Chaing Kai-shek var besat af tanken om at generobre Kina og blev en allieret af USA under Den Kolde Krig.
I det lys er det naturligt, at Kina ændrede holdning og ønskede Taiwans internationale isolation. Situationen var i længden uholdbar og med resolution 2758 i 1971 mistede Republikken Kina sit sæde i både sikkerhedsrådet og FN efter pres fra Folkerepublikken Kina og på grund af Chiang Kai-sheks stædighed.
Helt anderledes
I dag er Taiwan fundamentalt anderledes. Taiwans demokrati truer ikke Kina. Kinas fortsatte territoriale krav skyldes, at Kina baserer sin sammenhængskraft på nationalisme og patriotisme. Kommunismen holder ikke længere Kina sammen, da den er erstattet af markedsøkonomi og et autoritært styre. Taiwan er blevet et symbol på Kinas historiske nederlag til Vesten, og det styrker nationalismen. De kinesiske ledere kender udmærket sandheden, men støtte til Taiwan ødelægger enhver politisk karriere.
Troværdighed truet
Kinas officielle version af historien trænger ind mange steder i dansk og europæisk politik. Selv FN er underlagt Kinas position og har dermed mistet troværdighed. FN afviser Taiwans ansøgning med henvisning til resolution 2752 fra 1971 og siger, at resolutionen udgør FN’s et-Kina-politik. Det er uanset, at resolutionen intet siger om, at Kina repræsenterer Taiwan, eller at Taiwan er en del af Kina.
FN og EU efterlader det indtryk, at Taiwans befolkning skal fratages deres ret til anerkendelse og selvbestemmelse og underlægges Kinas autoritære styre.
Det ville klæde Danmark, USA og EU at vise international handlekraft og støtte Taiwans demokratis repræsentation i FN. Og et-Kina-politikken bør erstattes af en ny og fremadskuende politik. Passivitet er et historisk fejltrin og vil føre til tab af Taiwans demokrati.
