Only available in Danish.
EU UDSTILLER sig selv som en udenrigspolitisk amatør med sit ønske om at ophæve våbenembargoen mod Kina. EU’s udenrigspolitiske plan kommer, samtidig med at Kinas militære adfærd i Det Sydkinesiske Hav og over for Japan har fået asiatiske lande til at søge støtte hos USA. Kinas spil med de militære muskler har derfor givet USA en strategisk mulighed for at styrke sin tilstedeværelse i Asien.
By Michael Danielsen, Formand for Taiwan Corner ®
Publisheret i Politiken d. 28. december 2010.
EU UDSTILLER sig selv som en udenrigspolitisk amatør med sit ønske om at ophæve våbenembargoen mod Kina. EU’s udenrigspolitiske plan kommer, samtidig med at Kinas militære adfærd i Det Sydkinesiske Hav og over for Japan har fået asiatiske lande til at søge støtte hos USA. Kinas spil med de militære muskler har derfor givet USA en strategisk mulighed for at styrke sin tilstedeværelse i Asien.
Det er derfor paradoksalt, at EU svigter USA og verdens sikkerhedssituation ved at omfavne Kinas ønsker om moderne våben. EU’s bemærkelsesværdige argumenter lyder, at våbenembargoen er en direkte forhindring for udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige tiltag sammen med Kina.
EU IGNORER tilsyneladende samarbejdet med USA og foretrækker en alliance med Kina, hvor europæisk våbenteknologi bruges mod asiatiske demokratier og USA i en konflikt mellem Taiwan og Kina. Problemet er ikke våbenembargoen, men Kinas ’harmoniske udvikling’, der truer dets nabolande og nu får Japan til at ruste sig mod fremtidige militære trusler fra Kina med en ny aktiv forsvarspolitik.
Planen udstiller EU som en tom og holdningsløs institution, hvor grundlæggende værdier om frihed og demokrati er på januarudsalg. Det er nemlig ikke svært at se en direkte sammenhæng mellem EU’s økonomiske krise og Kinas opkøb af statsobligationer, investeringer i syd- og østeuropæiske lande og en europæisk våbenindustri, der tørster efter nye store ordrer under finanskrisen.
EU’s våbenteknologi kan også blive brugt imod demokratiske Taiwan og dets 23 millioner indbyggere. Kina truer stadig Taiwan militært og har 1.500 missiler rettet mod østaten. Kina har over de sidste to år opstillet endnu flere missiler til trods for de mildere vinde, der har blæst mellem Taiwan og Kina på det økonomiske område.
Hertil kommer, at Kina ikke har annulleret anti-løsrivelsesloven fra marts 2005, der tillader Kina at angribe Taiwan, såfremt østaten ikke bliver en del af Kina. EU har en vision om at udbrede demokrati og menneskerettigheder, men på det reelle udenrigspolitiske plan er Kina en tættere allieret end Japan og Taiwan, og demokrativisionerne fremstår lige så tomme som EU-landenes nationale pengepunge.
EU foretrækker at støtte verdens største autoritære styre med våbenteknologi. Desværre er Kina endnu ikke en ansvarlig nation, der styrker demokratierne men et autoritært land med stormagtsambitioner. Dette er velkendt for EU, der synes at acceptere, at EU’s våbenteknologi kan blive brugt imod vores egne venner.
