Only available in Danish.
TAIWAN FIK 22/3 en Kina-venlig præsident, der drømmer om en forening med Kina. Og han sidder nu massivt på øen med 72 pct. af parlamentets sæder, regeringen og medierne.
Af MICHAEL DANIELSEN formand, Taiwan Corner
publiceret d.13.april 2008
TAIWAN FIK 22/3 en Kina-venlig præsident, der drømmer om en forening med Kina. Og han sidder nu massivt på øen med 72 pct. af parlamentets sæder, regeringen og medierne.
Den nye præsident Ma og hans nationalistparti vandt ved at fokusere på vælgernes bekymringer om hverdagslivet.
Taiwans økonomi blev fremlagt som værende i recession med en vækst på 5,7 pct. og en arbejdsløshed på 3,9 pct.
Efter valget frygter flere, at Taiwans unge demokrati udvikler sig til et nyt Singapore med et-parti-kontrol og langsom forening med Kina. Spørgsmålet er, om dette er sandsynligt. Uanset taiwanernes egne ønsker sender de nu et signal om, at de ønsker venskab med Kina.
En konklusion om, at befolkningen selv ønsker at være en del af Kina, er dog en voldsom overfortolkning. Og midt i EU’s og USA’s jubel over Mas sejr, som de støttede, er der grund til at være bekymret for en hastig tilnærmelse til Kina. Årsagen er de enorme spændinger i Taiwan om identitetspolitikken og andre problemstillinger.
Styrket identitet
Nationalistpartiets tidligere minoritetsstyre påtvang Taiwan en kinesisk virkelighed. Og som i andre nationer med tidligere minoritetsdiktaturer skaber demokrati spændinger. Efter demokratiets indførelse har taiwanerne nemlig styrket deres egen identitet, som er forskellig fra Kinas.
Men kræfter fra minoritetsstyret har fortsat magt og efterlader et indtryk af fornærmelse over den mistede indflydelse. Nationalistpartiets tilhængere har sågar sammenlignet det nuværende regeringsparti med Hitlers Tyskland.
Spændingerne gør, at åbningen mod Kina vil gå langsomt. Ma har et stort ønske om at forbedre økonomien ved at skabe et fælles marked med Kina. Selv om Taiwan er den største investor i Kina, skal taiwanske virksomheder investere mere i Kina, 3.000 turister skal besøge Taiwan fra Kina hver dag, og Kina skal investere i taiwanske ejendomme. Kineserne er klar over, at Ma skal levere en økonomisk gevinst til taiwanerne og vil presse på for større indrømmelser som øgede kinesiske investeringer i Taiwan. Og at nationalistpartiet nedtoner den taiwanske identitet.
Et fælles marked
På den lange bane risikerer Taiwan at blive en del af Kina. Kinas anti-løsrivelseslov tillader Kina at angribe Taiwan, hvis ikke øen bliver en del af Kina. Kina kan derfor sætte en deadline for forening med Taiwan i form af et fælles marked, et ”Storkina-marked”, som passende kan begynde i 2017 med Hongkongs demokratisering.
Om Taiwan bliver et nyt Singapore, afhænger af nationalistpartiets handlinger. Medierne i Taiwan er blandt verdens mest frie, men omgår også sandheden let.
Pressen præsterede at fremstille Taiwan som værende i recession ved konsekvent at spille på taiwanernes konkurrencementalitet og påpege, at Taiwan ikke længere er førende i Asien. Propagandaen doseres rigeligt i nationalistpartiets dominerende medier. Og fremover bliver det vanskeligt for oppositionen at trænge frem.
Ma vil styrke Taiwan ved at undgå mere splid. Men han begyndte skidt ved at erklære navneændringen af Chiang Kai-sheks mindesmærke til det demokratiske mindesmærke for ulovlig. Han har fortsat en opgave i at overbevise verdenssamfundet om, at hans parti har fralagt sig sin autoritære baggrund. Alternativt mister Taiwan sine demokratiske støtter og fjerner sig fra
