Only available in Danish.Af Michael Danielsen
Publiceret i Jyllands-Posten d. 11. september 2007
KINAS SANDE ANSIGT er kommet til Danmark. I sit debatindlæg 6/9 reagerer Jin Zhijian fra den kinesiske ambassade med en voldsom propagandatone, fordi Taiwan ønsker medlemskab af FN.
Han vælger en aggressiv stil frem for en åben dørs politik og historisk manipulation frem for en troværdig historisk fremstilling af konflikten mellem Taiwan og Kina. Og indlæggets tone koger da også over, når JZ kommer med militære trusler.
Taiwans demokrati på 23 millioner mennesker truer ikke Kina, men Taiwans befolkning har en holdning til udviklingen.
Ny identitet
Siden Taiwan blev et demokrati, er diskussionerne om taiwansk kultur og historie sluppet fri af de stramme bindinger, som Taiwans tidligere magthavere pålagde befolkningen. En ny taiwansk identitet er under livlig udvikling, hvor unge taiwanere opfatter Kina som et fremmed land. Og i de seneste 10 år er antallet, de føler sig som taiwanere, steget fra under 20 pct. til 45 pct. Og de, der føler sig som kinesere, er nede på omkring 5 pct. Samtidig er en kinesisk provinsmentalitet særdeles fraværende.
Taiwans identitetsudvikling går imod kinesernes opfattelse af Taiwan som en naturlig del af Kina. En fri debat i Kina ville tillade, at nuancerne om Taiwan kom frem – som at Taiwan kun var en kinesisk provins fra 1885 til 1895, og at Kina i 1800-tallet nægtede jurisdiktion over Taiwan.
Af alle løsningsmodeller til konflikten nævner JZ ”et land, to systemer”, selv om 70-80 pct. af Taiwans befolkning siden 1993 har afvist ideen. Hvorfor skulle Taiwan indgå pagt med Kina, der har 800 missiler rettet mod sig? Som bevis på situationens alvor sendte USA i 1996 flådefartøjer til området for at sætte en stopper for Kinas missilaffyringer.
I stedet for frustration over demokratiets frie debat ville Kina vinde Taiwans hjerter ved at sætte Taiwan fri. Samtidig ville Kinas anseelse i verden stige betragteligt.
