Nonsense about Taiwan

    Posted on: 2008-05-29 (台灣) 出版

Nonsense about Taiwan

Only in Danish

Af Michael Danielsen, formand, Taiwan Corner

Publiceret i Jyllands-Posten d. 29. maj 2008

Gode intentioner, forsimplede fakta og fordrejninger af begivenheder gavner ikke forståelsen for Taiwans forhold.

METTE HOLM og socialdemokraternes Mogens Lykketoft har sikkert gode intentioner, men blotter en imponerede mangel på nuancer om væsentlige problemstillinger i taiwansk politik og historie i deres kronik i Jyllands-Posten 7/5.Forfatterne forsimpler essentielle fakta og fordrejer således væsentlige begivenheder.Eksempelvis undgår forfatterne at skelne mellem Republikken Kina og Folkerepublikken Kina.

Derved undgår de den vigtige diskussion, som man er nødt til at sætte sig ind i, hvis man ønsker at forstå, at Taiwan er en selvstændig del af Asien – fuldstændig som Kina.

Forfatterne fordrejer, »at 98 pct. er taiwanerne er kinesere af sprog og kultur« som indirekte belæg for, at Taiwan »ikke (er) et selvstændigt land, der kan deltage i FN som alle andre.«

Motivationsargumentets ringe værdi er åbenlys, hvis man sammenligner med Brasilien, hvis indbyggere taler portugisisk, og hvis forfædre er fra Portugal.

Overtolkning

Det er sandt, at langt de fleste taiwanere har kinesiske forfædre fra Kina, men det gør dem dog ikke til kinesere og er et tyndt argument for, at taiwanere af disse bevæggrunde skulle tilhøre Folkerepublikken Kina.

Deres overtolkning slår desuden fast, at præsidentvalgets resultat bekræfter »øens kinesiske identitet.«

Det er forkert. Undersøgelser fra et af Taiwans førende universiteter, det nationale Chengchi universitet, ,viser, at den enorme økonomiske integration mellem Taiwan og Kina netop ikke har medført en identitetsmæssig integration, men tværtimod, at taiwansk identitet bevæger sig markant væk fra kinesisk identitet. Fra 1992-2006 er antallet af taiwanere, der betragter sig som kinesere, faldet fra 26 pct. til 6 pct. Antallet af taiwanere, der betragter sig som taiwanere, er i perioden steget fra 17 pct. til 44 pct.

Forfatterne postulerer, at Nationalistpartiet »fastholder, at Taiwan er en del af Kina.« Det er forkert, og forfatterne burde have set selvmodsigelsen, da de rent faktisk gengiver fakta, at Taiwans nye leder ikke anerkender modellen ”Et land, to systemer.”

Hverdagens temaer

Præsidenten afviser modellen og er dermed talerør for 70-80 pct. af taiwanerne, som ikke anerkender modellen, der fejlagtigt stipulerer, at Taiwan er en del af Kina.

Kronikforfatterne postulerer også, at det nuværende regeringsparti, DPP, tabte valget, da »vælgerne blev trætte af præsident Chens provokationer over for fastlandet.« Igen forkert. Nationalistpartiet og det tabende regeringsparti er enige om, at valgets altdominerende hovedtema var økonomien og dagligdagen. Ligesom til danske valg er hverdagsproblemer styrende, og det er en fejlfortolkning at give forholdet til Kina skylden for valgresultatet.

Historisk tager forfatterne også fejl. Taiwan blev i 1895 en japansk koloni og ikke besat.

Opblomstring

I øvrigt ser taiwanerne positivt på den japanske kolonitid, idet de oplevede en enorm opblomstring i velstand og industrialisering. Kina gjorde i øvrigt meget modstræbende Taiwan til provins i Kina i 1885. At overgive Taiwan til Japan var således ikke et stort tab. Vi ønsker alle fred og dialog i Taiwan-strædet. Jeg er ikke i tvivl om forfatternes gode intentioner, men det gavner ikke forståelsen af Taiwan i Danmark at skrive en simplificeret og fordrejende kronik, der også indeholder væsentlige fejl. Dette burde de to kompetente forfattere vide alt om.