Taiwans regeringsparti DPP er udfordret i lokalvalg

    Posted on: 2018-11-24

Taiwans regeringsparti DPP er udfordret i lokalvalg

”Taiwans præsident Tsai fra det uafhængighedssøgende parti DPP står over for sin første alvorlige test i lokalvalget lørdag d. 24. november efter en massiv sejr i 2016. Uanset, at lokalvalg handler om lokale problemstillinger vil præsident Tsai blive udfordret i DPP, hvis den ellers sikre by Kaohsiung efter 20 år går til KMT og Taichung også går til KMT”, siger Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner.

Pressemeddelelse

Michael Danielsen kommenterer på valget hos Taiwans Central News Agency (CNA) og er inviteret til University of Central Lancashire i England for at diskutere valget i Taiwan i næste uge.

Michael Danielsen fortsætter:

”DPP har gennemført pensionsreformer og reformer af arbejdsmarkedet som ikke har være lige populære. Herudover forsøger regeringen at dreje Taiwans industri i retning af biotek og forsvarsteknologi for at mindske afhængigheden af computerteknologi. Disse tiltag og investering i infrastruktur har endnu slået helt igennem”.

Taiwans vælger går også til folkeafstemning med 10 spørgsmål, der dækker tre områder – homoseksuelle ægteskaber, miljø og suverænitet.

”På spørgsmålet om homoseksuelle rettigheder har DPP og præsident Tsai tabt de unge. Under valgkampen i 2016 støttede Tsai varmt homoseksuelle ægteskaber, men har været lavmælt efter at højesteret afgjorde, at det skal gennemføres inden foråret 2020. Dilemmaet for DPP er, at partiet vinder i landområderne, hvor homoseksuelles rettigheder ikke har den højeste prioritet, siger Michael Danielsen. DPP har kunne gennemføre homoseksuelle rettigheder siden valget da de har flertallet i parlamentet.”

Et af punkterne i folkeafstemningen handler om, at Taiwan skal gå til OL under navnet ”Taiwan” og ikke som i dag ”Kinesisk Taipei”. Dette og de andre punkter går nok ikke igennem selvom reglerne for gennemførsel er blevet lettet. Folkeafstemninger bliver i stedet for brugt som kampagnemidler.

Støtten til Taiwans uafhængighed er uændret høj, og kun cirka 3% af taiwanerne identificerer sig som kinesere.

Kontakt os